Ekstremregn kræver flere hundrede kilometer nye kloakrør hvert år
Klimaændringer i form af mere intense regnskyl stiller det danske kloaksystem over for store udfordringer. Flere steder i landet er kloakrørene nemlig for små til at klare den øgede vandmængde. Men renoveringen af kloaknettet halter voldsomt bagefter vurderer både formanden for Dansk Betons Afløbsgruppe og en ekspert fra Teknologisk Institut.
Kraftige regnbyger satte i 2002 og 2007 så stort et pres på vandløb og spildevandssystemer i Greve, at store dele af byen i perioder stod under vand. Oversvømmelserne i Greve er klare eksempler på, hvad mere intense regnskyl som følge af klimaændringerne gør ved et utidssva-rende kloaksystem.
"Klimaforandringer udgør en aktuel udfordring for store dele af det danske kloaksystem, da mange kloakrør simpelthen er for små til at klare mere regn på kortere tid. Derfor venter der en stor opgave forude med at fremtidssikre kloaknettet," forklarer Ulrik Hindsberger, der er center-chef for Rørcentret ved Teknologisk Institut.
Det understøttes af rapporten State of the Nation om den samlede tilstand af Danmarks infrastruktur, herunder kloaksystemet. Rapporten, der er udarbejdet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, fastslår, at hverken den aktuelle tilstand for kloaksystemet eller dets fremtidssikring er tilfredsstillende.
Fremtidssikring halter langt efter
Det stigende pres på kloaksystemerne har betydet, at flere kommuner i løbet af de seneste år har sat tryk på at renovere og afdække systemernes tilstand. Alligevel halter en tilpasning til de nye klimaforhold fortsat efter.
"Generelt set er de større kommuner kommet bedre med i forhold til at forbedre kvaliteten på kloaknettet. Når det så er sagt, går renoveringen fortsat for langsomt i en del kommuner, og der er derfor et efterslæb," påpeger Ulrik Hindsberger og fortsætter:
"Den nuværende indsats rækker muligvis til at renovere mange af de udskiftningsmodne led-ninger, der blandt andet stammer helt tilbage fra 1930'erne. En egentlig fremtidssikring, som tager hensyn til fremtidens ekstremregn, kræver dog flere midler og en betydeligt større ind-sats."
State of the Nation-rapporten opgør den aktuelle renoveringsindsats til 400 kilometer ledning om året, mens det reelle fornyelsesbehov over en årrække ifølge rapporten må forventes at være på 700-900 kilometer årligt.
Bæredygtige rør med lang levetid
Fremtidssikringen af det danske kloaknet afhænger også af andre faktorer end rørenes dimen-sionering. En af de vigtigste faktorer er rørenes levetid. I forhold til andre materialer viser beton sig, at have en lang holdbarhed, der gør betonrør til en bæredygtig løsning. Formanden for Dansk Betons Afløbsgruppe, Martin Rosendahl, påpeger:
"Beton er den eneste løsning, der gennem praktisk erfaring og levetidsanalyser kan eftervise en levetid på minimum 100 år. Men med det nuværende udskiftningstempo halter vi håbløst bagef-ter, og man skulle tro, at politikerne har helt urealistiske forventninger om en endnu længere levetid. Med andre ord er det tid til at tage realiteterne til efterretning og investere i fremtiden."
Betonrør har desuden en række egenskaber, der understreger materialets bæredygtighed:
"Beton er et rent naturprodukt, der består af sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand. Når betonrørene skal udskiftes, betyder det blandt andet, at de gamle rør kan knuses og efterfølgende genanvendes til for eksempel veje," slutter Martin Rosendahl.
Yderligere oplysninger
Chefkonsulent Anette Berrig, Dansk Beton, tlf. 72 16 01 91.
Formand Martin Rosendahl, Dansk Beton Afløbsgruppen, Grindsted Betonvarefabrik A/S, tlf. 75 32 06 88.
Centerchef Ulrik Hindsberger, Rørcentret ved Teknologisk Institut, tlf. 72 20 22 85.
Fakta: Bæredygtig beton og kloaksystemer
- Beton er et bæredygtigt materiale, der består af de naturlige råstoffer sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand.
- Samtidig findes materialerne overalt på jorden, så beton kan produceres lokalt, og transportomkostningerne og energiforbrug holdes nede.
- Beton holder til mange generationers brug, hvilket er en vigtig parameter for ansvarligt byggeri.
- I Danmark genbruges omkring 95 procent af den nedrevne beton. Nedknust beton an-vendes primært til vejbygning, hvor det er et eftertragtet materiale. Restprodukter fra anden industri anvendes i produktionen af beton i stedet for cement, hvilket sparer rå-stoffer og energi.
- Store dele af det danske kloaksystem har for små rør til at klare de øgede vandmængder som følge af klimaændringerne. Derfor venter en stor udfordring forude med at fremtidssikre kloaknettet.
- En rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører opgør den aktuelle renoveringsindsats til 400 kilometer kloakledning om året, mens det reelle fornyelsesbehov over en årrække må forventes at være på 700-900 kilometer årligt. Rapporten kan læses på www.frinet.dk.
- Kloakrør af beton kan eftervise en levetid på minimum 100 år. Det gør beton til et bæredygtigt valg i forbindelse med fremtidssikringen af det danske kloaknet. Afløbsgruppen udgiver sidst på sommeren et nyt Temablad 17 med dokumentation af betonrørs levetid. Temabladet kan rekvireres ved Afløbsgruppen ved henvendelse på jef@danskbyggeri.dk.
Foto 1: Større betonrør skal være med til at fremtidssikre det danske kloaknet. Klimaændringer betyder nemlig mere intense regnskyl, og flere steder i landet er kloakrørene for små til at klare den øgede vandmængde.

Foto 2: De seneste års oversvømmelser i Greve er klare eksempler på, hvad mere intense regnskyl som følge af klimaændringerne gør ved et utidssvarende kloaksystem.

Foto 3: Dansk Beton Afløbsgruppen udgiver sidst på sommeren et nyt Temablad 17 med do-kumentation af betonrørs levetid.



Nørre Voldgade 106
Postboks 2125