Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
firenyevejledninger

Afløbsgruppen kommer kloakmestrene til hjælp

Dansk Beton Afløbsgruppen har udgivet fire nye drift- og vedligeholdelsesvejledninger, der skal gøre livet lettere for de autoriserede kloakmestervirksomheder

Pressemeddelelse, tirsdag den 21. april 2015

Med et enkelt klik kan du nu hente fire nye drift- og vedligeholdelsesvejledninger på Afløbsgruppens hjemmeside. En ny lovgivning har nemlig betydet, at alle autoriserede kloakmestervirksomheder skal forsyne bygherren med en drift- og vedligeholdelsesvejledning for afløbsinstallationen, når de afleverer en ny installation.

”Med den nye lovgivning har der været et stigende ønske fra kloakmestervirksomhederne om at kunne levere denne kvalitetssikring – nemt og bekvemt. Derfor har vi lanceret de nye drift- og vedligeholdelsesvejledninger,” forklarer Martin Rosendahl, der er formand for Afløbsgruppen under Dansk Byggeri.

De 4 nye vejledninger

Det er blevet til i alt fire forskellige vejledninger:
• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonafløbsbygværk med olieudskiller
• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonbrønde
• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonnedløbsbrønde
• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonrør.

”Vi har valgt at lave disse fire, fordi vi på den måde dækker hele programmet. De fire omhandler alt inden for afløbsprojekter – eller i hvert fald 95 procent,” forklarer Martin Rosendahl.

Vejledningerne blev lanceret i august sidste år, og kloakmestrene har allerede taget godt imod vejledningerne, som kan downloades frit og kvit på danskbeton.dk/afløbsgruppen/publikationer 


Yderligere oplysninger

Martin Rosendahl, formand for Dansk Beton Afløbsgruppen, mro@gbvf.dk / 75 32 06 88

Om Dansk Beton Afløbsgruppen

Dansk Beton Afløbsgruppen er en brancheforening i Dansk Byggeri for producenter af betonkomponenter til afløbssystemer, som f.eks. rør og brønde.
Afløbsgruppen beskæftiger sig med fælles tekniske og markedsføringsmæssige forhold og formidler viden om brugen af medlemmernes produkter via tekniske publikationer.