Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Sankt Annæ Plads er sikret mod skybrud

Pladsens midterareal er sænket, og regnvand ledes nu effektivt ud i havnen.

De grønne områder midt på Sankt Annæ Plads i det centrale København skal ikke bare være behagelige at se på og skønne at lege på. Arealet spiller også en væsentlig rolle i den skybrudssikring, som skal forhindre, at ekstreme mængder regnvand giver oversvømmelser i kældrene under husene langs pladsen. Skybrudssikringen er blevet etableret under en større renovering af Sankt Annæ Plads, som forventes færdig i 2016.

Fra forhøjning til skål

Tidligere var midterarealet det højeste punkt på pladsen, men ved at ændre vejenes fald har pladsen nu i tværsnit fået form som en skål. Det er vel at mærke en skål, hvor midterarealet kan rumme op til 500.000 l regnvand, som bliver ledt bort via fire nye regnvandsledninger. Det underjordiske rørsystem transporterer regnvandet ud i Københavns Havn, som grænser op til pladsen.

Ifølge Claus Thorsen, chefkonsulent i Sankt Annæ Selskabet, er løsningen udviklet sådan, at vandstanden langs bygningerne på Sankt Annæ Plads ikke overstiger ti cm ved en 100-årsregn. En 100-årsregn refererer til regn, der har en intensitet, der statistisk set ikke indtræffer oftere end hvert hundrede år.

Læs mere om omlægningen af Sankt Annæ Plads i magasinet Beton, nr. 3/2015.