Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Produkter

Fremstilling af betonrør sker stort set på samme måde, som det er sket igennem årtier. Sand, sten, cement og vand blandes og vibreres/formes op til forskellige rør, brønde og fittings.

Men støbningen af rørene sker i dag under betydeligt mere styrede forhold. Moderne udstyr med stor grad af overvågning sikrer en ensartet produktion. Selvom den moderne teknik er til rådighed, er det nødvendigt med mange kvalitetskontroller for at sikre en høj, ensartet kvalitet.

Der arbejdes med naturmaterialer, hvor små uundgåelige variationer kan kræve korrektioner i produktionen.

Produktsortiment
Betonrørsbranchen leverer et komplet sortiment til opbygning af effektive spilde- og regnvandssystemer:

  • Rør med diameteren Ø 200 mm til Ø 2500 mm. Både standardrør og specialrør (armerede rør)
  • Brønde Ø 400 mm til Ø 3500 mm
  • Dæksler Ø 400 til Ø 4000 mm (standard og specialdæksler)
  • Drejebrønde Ø 1000 til Ø 3500 mm. Faste og vilkårlige vinkeldrejninger.
  • Sandfangsbrønde, målebrønde, specialbrønde med vandlåse, bygværker osv.

Beton er et meget formbart materiale, så bygværker, drejebrønde og dæksler kan skræddersyes til den enkelte opgave. 

Ved yderligere produktinformation henvises til Eurorørs hjemmeside www.euroroer.dk og vedrørende ig-rør til www.gammelrand.dk eller www.ibf.dk. Desuden findes produktinformation via den enkelte rørfabriks hjemmeside.