Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Sammenligning mellem Ø 250 mm beton- og 250 mm PVC-rør (bred rørgrav og gravekasse)

I nedenstående fremgår de mængder sand/jord der skal tilkøres/fjernes ved den skitserede rørgrav (lægningsdybde = 2,0 m). Når det opgravede materiale kan genbruges ved betonrørene, men ikke ved plastrør kan der spares på indkøb af nyt grusmateriale og desuden skal færre jordmængder køres til fyldplads.

Hvad spares der pr. m Ø 250 mm betonrør i forhold til Ø 250 mm plastrør når der anvendes gravekasse?

Opgravet jord til fyldplads: 0,36 m3 á 60 kr = 22 kr
Nyt grusmateriale: 0,40 m3 á 60 kr = 24 kr
I alt = 46 kr pr. m.

Tallene fremkommer ved at trække "jordregnskaberne" i nedenstående tabeller fra hinanden.

Tekstfarven refererer til de farvede rammer på rørgravstegningerne. Den gule farve på tegningen viser områder med nyt grusmateriale.

Jordmængder

Tilfyldning
1,96 m3/m

Omkringfyldning
0,41 m3/m

Udjævningslag + støttelag 0,13 m3/m

Fortrængt af rør
0,09 m3/m


Jordregnskab

Nyt grusmateriale:
0,13 m3/m

Opgravet jord:
0,22 m3/m bortkøres til fyldplads
(fortrængt jord + udjævningslag/støttelag)
Jordmængder

Tilfyldning
1,82 m3/m

Omkringfyldning + udjævningslag
0,53 m3/m

Fortrængt af rør
0,09 m3/m
Jordregnskab

Nyt grusmateriale:
0,53 m3/m

Opgravet jord til fyldplads:
0,58 m3/m
(fortrængt jord + omkringfyldning + udjævningslag)


Ovenstående er den økonomiske side af sagen. Det øgede genbrug ved betonrør giver også betydende besparelser på energiforbruget og dermed færre miljøbelastninger ved lægning.

Der kan også henvises til miljøprojektet "Afløbskomponenter af PVC, HDPE, PP og beton. Miljømæssig screening", hvor der også er vist rørgrave.

Forudsætninger for sammenligningen:

  • Det er forudsat at rørene lægger under befæstet areal. Der ses bort fra bundsikrings- og stabilt gruslaget under befæstelsen.
  • Der regnes med 100 % genbrug i tilfyldning.
  • Den opgravede jord kan genanvendes, hvis der kan anvendes kraftigt vibrationsudstyr.
  • Ved betonrøret er det muligt at genbruge den opgravede jord til omkringfyldning og tilfyldning. Ved plastrør er det forudsat, at nyt grusmateriale skal tilkøres til omkringfyldning af røret og til et mindre område umiddelbart over røret (0,07 m3 pr. m. rør).
  • Den opgravede jord kan lagres umiddelbart ved rørgraven og anvendes løbende. Overskydende jord køres til fyldplads.
  • Der anvendes gravemaskine med skovlbredde 1 m.
  • Bundbredden er bestemt af gravemaskinens skovlbredde, og ud fra at der skal være rimelig plads på rørenes sider til at kunne foretage komprimering i lag af ca. 30 cm.
  • Pris pr m3 til fyldplads: 60 kr/m3 inkl. transport.
  • Pris for nyt grusmateriale: 60 kr/m3 inkl. transport (komprimeret tilstand).
  • Der er set bort fra at vandføringsevnen i betonrøret er 20-25 % større end i plastrør (pga. den større indvendige diameter).

Vedr. priser
De oplyste priser inkl. fragt kan variere meget ved de forskellige afløbsprojekter, afhængig af transportafstande, fragtpriser, gruspriser og fyldpladsafgifter.