Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Mørtel

Mørtel til murværk af letklinkerblokke skal vælges ud fra den største påvirkning, det aktuelle murværk udsættes for. Her kan forhold som forankring af fugearmering og bindere, miljømæssig eksponering samt svind-svelning også være afgørende faktorer.

Mørtler til opmuring af blokke opdeles i 2 typer:
Receptmørtel og funktionsmørtel. Begge typer kan principielt leveres som enten fabriksfremstillede eller blandes helt eller delvist på byggeplads. Kontrol kravene til funktionsmørtel er dog så omfattende, at denne type i praksis kun fremstilles som fabriksmørtel.

Receptmørtel deklareres med sammensætning af bindemidler, tilslagsmaterialer og evt. tilsætningsstoffer, og de tilhørende styrkeegenskaber kan enten aflæses direkte i DS/INF 167 (dog forudsat uden tilsætningsstoffer) eller oplyses som supplement til producentens deklaration (producentens egen CE-mærkning).

Hvis mørtelproducenten er i stand til at opnå bedre værdier end normens vejledende styrker, kan de højere styrker også indgå i en supplerende varedeklaration. Der skal så foretages løbende målinger af trykstyrke i fabrikkens eget kontrolsystem (FPC) og resultaterne behandles med statistiske metoder.

Uddrag af DS/INF 167

Blandingsforhold
Mørteltrykstyrke (fmor,c)
MPa
KC 50/50/700
ML 1,8 / MC 0,9
KC 35/65/650
MC 2,0
KC 20/80/550
MC 4,5


Funktionsmørtel er forsynet med en 3. partskontrolleret deklaration (certificeret CE-mærkning) af alle betydende egenskaber, herunder mørtlens trykstyrke. Mørtels trykstyrke måles og defineres forskelligt, afhængigt af det dominerende bindemiddel. Trykstyrken af kalkrige mørtler betegnes ML (MPa), mens trykstyrken af cementrige mørtler benævnes MC (MPa).

De følgende tabeller indeholder styrkekrav til mørtler. Styrkekravene er en forudsætning for anvisningen "Dimensionering af blokmurværk".

--------------------------------------------------------------------------------
Styrkekrav til mørtel i murværk hvor murværkets bøjningstrækstyrke IKKE udnyttes:

Blokklasse
Murværkets basistrykstyrke (fcnk) MPa
Min. mørteltrykstyrke
(fmor, c) MPa
600
2,3
ML 2,3 / MC 1,2
800
3,8
ML 3,8 / MC 1,9


Styrkekrav til mørtel i murværk, der er forskydnings- eller bøjningspåvirket, herunder momenter fra excentrisk last.
Det anbefales også at bruge disse mørtler i murværk med fugearmering (ekskl. kælderydervægge):

Blokklasse
Murværkets basistrykstyrke (fcnk) MPa
Min. mørteltrykstyrke
(fmor, c) MPa

600

2,3

ML 7,0 / MC 3,5

800

3,8

ML 7,0 / MC 3,5

For mørtel med tilsætningsstoffer skal murværkets bøjningstrækstyrke være dokumenteret.

Styrkekrav til mørtel i murværk i fundamenter:

Blokklasse
Murværkets basistrykstyrke (fcnk) MPa
Min. mørteltrykstyrke
(fmor, c) MPa

600

2,3

MC 4,5

800

3,8

MC 4,5


Styrkekrav til mørtel i murværk i kælderydervægge:

Blokklasse
Murværkets basistrykstyrke (fcnk) MPa
Min. mørteltrykstyrke
(fmor, c) MPa

600

2,3

MC 4,5

800

3,8

MC 4,5