Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Udfaldskrav

Overfladebehandling med puds

Udfaldskrav er en karakteristik af overfladens forventede færdige udseende. Udfaldskravet vil typisk variere inden for de tre hovedgrupper af pudsbehandlinger: Tyndlagsbehandling, étlagsbehandling og flerlagsbehandling. For hvert behandlingstrin øges udfaldskravet med hensyn til dækning af underlagets oprindelige struktur.

Disse grupper kan opdeles yderligere til også at omfatte farve og struktur på det sidste lag: Farvet mørtel, ædelpuds, glat puds, revet puds eller stænkpuds. Ligeledes kan den pudsede flade også males.



Udfaldskrav 1 (tyndlagsbehandling)
Blokstruktur og murværkets forbandt er synligt. Fladens planhed, kanter og false er som murværkets.


Udfaldskrav 2 (étlagsbehandling)
Blokstruktur og fuger er dækket med ét lag puds. Væggen fremstår som en lukket og ensartet pudsflade med en planhed som murværkets. Kanter og false kan være oprettet.
Udfaldskrav 3 (flerlagsbehandling)
Blokmurværket er helt dækket med en flerlagsbehandling. Grovpudslaget, som er "kroppen" i behandlingen, er pudset i lod og stok. Kanter og false er oprettet.