Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Inspiration

FABRIKSBETON – giver flotte og karakterfulde løsninger

Beton har en natur, der gør det muligt at forme flotte og karakterfulde konstruktioner. Konstruktioner der ikke kan opnås med andre materialer.
Samtidig giver de forskellige betontyper mange muligheder, idet der findes en række materialer, der kan tilsættes for at give farve eller struktur.
Beton, der støbes på stedet, sammensættes til den enkelte opgave, så betonen har den rigtige konsistens i arbejdssituationen, og fremtræder med den rigtige karakter og styrke i hærdet tilstand.
Konstruktioner i beton kan designes til at have en levetid på mere end 100 år. I tilfælde med store belastninger af vand, støj, vibrationer eller kemikalier er beton det ideelle materiale.
Beton er også af hensyn til miljøet det naturlige valg. Beton fremstilles af nogle af jordens mest rigelige råmaterialer, og branchen udvikler stadig metoder til genbrug af materiale samt minimering af energibehovet ved fremstillingen.


– beton er et naturligt materiale, der har været brugt og udviklet gennem årtusinder.