In-Situ Prisen til suveræn bygning
In-Situ Prisen 2010 blev torsdag overrakt på kunstmuseet HEART i Herning
Torsdag den 3. juni 2010 blev In-Situ Prisen 2010 overrakt til prisvinderne ved et spændende arrangement på kunstmuseet HEART, hvis nye bygning udløste prisen til byggeriets arkitekt og entreprenør.
De to prisvindere er den amerikanske arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects i New York og hovedentreprenøren C. C. Contractor a/s fra Herning. Arkitektvirksomheden Kjaer & Richter A/S har været dansk arkitekt på projektet og repræsenterede derfor Steven Holl ved prisoverrækkelsen.
Formanden for prisens bedømmelseskomité, arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/S, begrundede valget.
”HEART udløser årets In-Situ Pris, fordi sammenhængen mellem bygningens konstruktionsprincipper, rumlige variationer og betonens mangeartede udtryk samvirker suverænt i både helheden og i bygningens detaljer”, sagde Signe Kongebro og fortsatte:
”In-situ støbt beton har et kæmpe potentiale, fordi der er så mange muligheder for at arbejde med overflader og form samtidig med, at betonen har både energimæssige og indeklimamæssige fordele”.
In-Situ støbt (også kaldet pladsstøbt) beton støbes på byggepladsen. Det gør det muligt at opføre individuelle bygninger med fx krumme strukturer, skæve vinkler og unikke overflader, fordi den flydende beton nemt tilpasser sig arkitektens ønsker.
Hertil kommer, at in-situ støbt beton også tillader store spændvidder og bjælkefri løsninger, så det samtidigt er muligt at realisere slanke og lette betonkonstruktioner, hvilket giver arkitekten større frihed til at skabe smukke og enestående bygninger.
Facaderne på HEART er udført i hvid, pladsstøbt beton, som har fået en let krøllet ”tekstiloverfade” i en grov lærredskvalitet.
”Steven Holl forlangte direkte in-situ støbt beton for at få den rigtige variation i overfladen. Kravene var store, og der er sendt mange støbeprøver over Atlanten, før vi fandt det endelige udtryk”, sagde arkitekt maa Hanne Pedersen fra Kjaer & Richter A/S, der modtog prisen for Steven Holl.
Steven Holl ønskede også facaderne uden vandrette støbeskel. Det vil sige støbt i en arbejdsgang fra bund til top.
”Støbningerne var en stor udfordring. Der måtte ikke være vandrette støbeskel, og vi skulle undgå farveforskelle. Et sjak på fire mand har støbt det hele, og de gjorde et fantastisk arbejde – selv om de var lige ved at give op efter den første støbning, fordi de ikke selv syntes, de var gode nok”, sagde projektleder Lars Lyngholm fra C. C. Contractor i sin takketale.
Betonsjakket kom fra EMR, Murer og entreprenør A/S, der var underentreprenør på betonarbejdet.
Direktør Laurits J. Pedersen fra C. C. Contractor lovede da også på stedet at betænke såvel betonsjakket som HEART med virksomhedens del af prisen.
Direktør Holger Reenberg fra HEART modtog prisens plakette til at sætte op i bygningen. Han takkede for prisen og glædede sig over en fantastisk bygning.
”Bygningen er elegant, og samtidig skiller den sig markant ud fra omgivelserne. Hertil kommer, at kunstnerne synes det er en fremragende bygning at udstille i”, sagde Holger Reenberg.
In-situ Prisen er indstiftet af Forskallingsgruppen og Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der begge er med i Dansk Byggeri. Prisen gives ifølge vedtægterne til personer eller firmaer, der har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. Prisen består af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren.
Yderligere oplysninger:
Chefkonsulent Anette Berrig, 72 16 01 91, abg@danskbyggeri.dk
Chefkonsulent André Bakke, 71 16 01 48, aba@danskbyggeri.dk
Læs mere om In-Situ Prisen 2010 og de fire nominerede byggerier her
Fototekster
Foto 1: In-Situ Prisen 2010 blev vundet af den amerikanske arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects i New York og hovedentreprenøren C. C. Contractor a/s fra Herning for kunstmuseet HEART i Herning.

Foto 2: Fra venstre: Formand for dommerkomiteen, arkitekt maa Signe Kongebro; direktør Holger Reenberg, HEART, arkitekt maa Hanne Pedersen, der modtog prisen på vegne af Steven Holl; Direktør Laurits J. Pedersen fra C. C. Contractor, direktør Niels Søndergaard-Pedersen, næstformand for Fabriksbetongruppen og adm. direktør Michael Støvelbæk, formand for Forskallingsgruppen.

Nørre Voldgade 106
Postboks 2125