Bæredygtig beton sikrer bedre badevand

Det kan blandt andet ske med nedgravede betonbas-siner, og det er Århus Kommune netop nu i gang med i Århus midtby.

Alle prognoser tyder på det samme, viser en State of the Nation-rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Fremtidens regnskyl bliver større og voldsommere. Det betyder, at kloakkapaciteten skal udvides, og til det er bæredygtig beton en oplagt løsning. Århus Kommune bygger netop nu store betonbassiner, som kan opsamle regn- og kloakvand, så byens kloakker ikke løber over og ud i blandt andet Århus Å.

”Det er et stort problem, at kloaksystemerne i Danmark slet ikke er gearet til de her mængder vand. Der skal tænkes i langtidssikrede løsninger, hvis vi vil opretholde en høj badevandskvalitet og undgå oversvømmelser. Rigtig mange byer og områder står i samme problem med manglende kapacitet. En oplagt og prisfornuftig løsning er betonbassiner, der opsamler regnvand, indtil der er plads i rensningsanlægget. Helt i tråd med den miljøprofil, kommunerne gerne vil have. Betonen er bæredygtig, holdbar og nem at formgive,” forklarer formand Ole Nørklit fra Dansk Beton.

Gigantbassiner i Århus midtby
En af de kommuner, der har taget udfordringen fra vandmasserne op, er Århus, der i midtbyen bygger store bassiner af beton:

”Århus Kommunes indsats med kloakrenovering har normalt mange formål, for eksempel at forhindre kælderoversvømmelser og ledningsbrud, at mindske udledningen af urenset spildevand og mindske rotteplagen. Hertil kommer udfordringerne med fremtidens kraftigere regnskyl. Problemerne kan normalt løses både ved at bibeholde og renovere den eksisterende énstrengede fælleskloak, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning, og ved at separatkloakere med nye ledninger, hvor regnvand og spildevand løber i hver sin ledning,” forklarer Paul Christian Erichsen fra Natur og Miljø hos Århus Kommune og fortsætter:

”Valg af løsning sker ved at opveje fordele og ulemper med omkostningerne ved de forskellige løsninger. I Århus midtby har vi valgt at bibeholde det énstrengede kloaksystem, og bygge betonbassiner, som i stor udstrækning forhindrer overløb af urenset spildevand til Århus Å. Bassinerne rummer op til cirka 15.000 kubikmeter vand og er dimensioneret med tanke på fremtidens øgede regnmængder.”

God vandkvalitet
Paul Christian Erichsen forklarer endvidere, at planen bag overløbsbassinerne primært er at sikre århusianerne en god, hygiejnisk vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn via det såkaldte Århus Å-projekt.

”Vandkvaliteten i for eksempel Århus Å måles ud fra de parametre, der gælder for badevandskvalitet, så man i fremtiden kan sejle i kano uden at frygte at havne i kloakvand, hvis kanoen kæntrer. Vandet i Århus Å skal ikke være egentligt badevand, men det skal leve op til en række af badevandskriterierne, så ingen bliver syge af at falde i vandet,” fastslår Paul Christian Erichsen.

Beton er det rette materiale
De enorme mængder regn- og kloakvand rummes af fem bassiner, der alle er bygget i beton. Det er betonleverandøren Unicon, der har leveret beton til bassinerne, og herfra fortæller projektingeniør Jørgen Schou, at in-situ-støbt beton reelt er det eneste byggemateriale, der kan rumme så store mængder vand af den type, der er tale om.

”Bassinerne skal kunne klare det, vi kalder aggressivt miljø, og samtidig skal de være holdbare og vandtætte, hvilket den anvendte beton pr. definition er. Betonen er endvidere bæredygtig på den måde, at materialet kommer fra naturen – i Århus indgår granit i betonen – og ellers indeholder den naturlige råstoffer sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand,” forklarer Jørgen Schou.

Fototekster
Foto 1: Århus Kommune bygger netop nu store betonbassiner, som kan opsamle regn- og kloakvand, så byens kloakker ikke løber over og ud i blandt andet Århus Å. På den måde kan vandkvaliteten sikres.

Foto 2: Fremtidens regnskyl bliver kraftigere, og der bliver flere af dem. Derfor arbejder flere byer, blandt andet Århus, netop nu på at sikre sig mod overløbsvand fra kloakker. I Århus sker det ved hjælp af store betonbassiner, som opsamler regnvandet, så åer og søer ikke forurenes.

Fakta: Bæredygtig beton og kloaksystemer

• Beton er et bæredygtigt materiale, der består af de naturlige råstoffer sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand.
• Samtidig findes materialerne overalt på jorden. Beton kan dermed produceres lokalt, og transportomkostningerne og energiforbrug holdes nede.
• Beton holder til mange generationers brug, hvilket er en vigtig parameter for ansvarligt byggeri.
• I Danmark genbruges omkring 90 procent af den nedrevne beton. Nedknust beton anvendes primært til vejbygning, hvor det er et eftertragtet materiale. Restprodukter fra anden industri anvendes i produktionen af beton i stedet for cement, hvilket sparer råstoffer og energi.
• Store dele af det danske kloaksystem har for små rør til at klare de øgede vandmængder som følge af klimaændringerne. Derfor venter en stor udfordring forude med at fremtidssikre kloaknettet.
• En rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører opgør den aktuelle renoveringsindsats til 400 kilometer kloakledning om året, mens det reelle fornyelsesbehov over en årrække må forventes at være på 700-900 kilometer årligt. Rapporten kan læses på www.frinet.dk.
• Kloakrør af beton kan eftervise en levetid på minimum 100 år. Det gør beton til et bæredygtigt valg i forbindelse med fremtidssikringen af det danske kloaknet.

Fakta om Århus Kommunes betonbassiner:

• Der er eller planlægges betonbassiner ved Mølleparken, Trøjborg, Filmbyen, Havnen, Carl Blochs Gade og ved Viby og Åby Renseanlæg. Nogle planlagte, mindre bassiner i Brabrand og Stautrup erstattes muligvis af separatkloakering.
• Bassinerne på Trøjborg og ved Carl Blochs Gade og Viby Renseanlæg er de største og rummer hver cirka 15.000 – 16.000 kubikmeter vand.
• Alle bassiner er planlagt til at være færdige i sammenhæng med ”Århus Å-projektet”, som afsluttes i etaper frem mod 2013.
• Betonbassinerne er en del af Århus Kommunes langsigtede strategi for at sikre borgerne en god, hygiejnisk vandkvalitet i de bynære vandområder, der kan bruges rekreativt.