Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Beton som kulturarv

Hvis vi i Danmark skal forstå beton som andet end et praktisk, nutidigt byggemateriale, skal vi til at omfavne betonen i et langt bredere, kulturhistorisk perspektiv, mener arkitekt Grethe Pontoppidan.

Beton er verdens mest brugte byggemateriale, men beton er nok også verdens mest uelskede byggemateriale. Det skal der nu gøres noget ved, mener indehaver af arkitekturet ApS, arkitekt Grethe Pontoppidan,
der har tilrettelagt en række fyraftensarrangementer for Dansk Beton under titlen "Historisk Beton. Hvorfor og hvordan bevarer vi det?."

Her sættes fokus på beton som kulturarv i seks ekskursioner og foredrag, der former sig som en rejse, der går fra brugen af uarmeret beton på Vestvolden i 1800-tallet og til Herlev Hospital - et af 1970'ernes brutalistiske hovedværker. En lang række eksperter, både arkitekter, ingeniører, kunsthistorikere og entreprenører, vil fortælle om de mange aspekter af de historiske betonbyggerier, og lægge op til debat i plenum om de både tekniske og idémæssige udfordringer og muligheder, vi står overfor med betonbevaring.

Beton som kulturarv
- Der er stor interesse om foredragsrækken, men når jeg har ringet rundt til arkitekter og ingeniører, så er der ikke rigtig nogen, der ligger inde med viden om beton i historisk forstand. Det handler alt sammen om betons tekniske egenskaber og muligheder som byggemateriale til nye byggerier. Vi bliver ved med at betragte beton som et nyt byggemateriale, selvom vi har bygget med beton i over 150 år i Danmark. Det er et materiale, som har udviklet sig enormt, og som er meget andet end ny beton. Alligevel ser vi, at når man skal reparere på gamle betonkonstruktioner, så er det ny beton, der bruges og sættes ind i de gamle konstruktioner. Vi tænker slet ikke på beton som noget, der har en værdi i sig selv; vi tænker kun på det som et konstruktionsmateriale, siger Grethe Pontoppidan.

- Bevaring af beton som kulturarv er noget, der bliver talt meget om internationalt i de store kulturarvsorganisationer, men der er ikke sket noget i Danmark endnu. Vi mangler fagfolk, der har bred viden om
beton i historisk perspektiv. Arkitekterne fokuserer på betons rolle som materiale i arkitekturen, og ingeniørerne kigger på det som konstruktionsmateriale. 

Du kan læse resten af artiklen i den nyeste udgave af magasinet Beton

Eller læse mere om fyraftensarrangementerne her

 

Relaterede artikler