Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Betonbygning går i ét med den australske natur

I Sydney i Australien har arkitektvirksomheden Terroir opført Castle Cove House. Et autentisk byggeri af betonelementer, der nærmest er integreret i det australske stenlandskab.

Foto: Brett Boardman

Castle Cove House, der ligger i Australien, er opført i et landskab, der er typisk for den australske by, Castle Cove i Sydney. Landskabet er båret af sten- og sandstensklipper og er omgivet af australske dyr som kænguruer og slanger. 

For at skabe en synergi mellem bygningen og landskabet er huset designet som en stenklippe af betonelementer, der skaber en genklang til stedet geometri. Derudover skaber betonelementerne et plateau omkring den australske villa i form af et højtliggende, åbent og fladt område med udsigt over den smukke natur. 

Naturlig luksus  
Betonen patinerer over tid, hvilket betyder, at huset med tiden bliver mere og mere integreret i landskabet, for til sidst at ligne de omkringliggende klipper fuldkommen. De synlige betonoverflader er til at finde på villaens både indvendige og udvendige flader. Det giver et monumentalt og råt udtryk samtidig med, at villaen fremstår luksuriøst og magisk. Indvendigt er betonen behandlet, så den har et blødt udtryk. Det har været afgørende for interiørdesignets samlede udtryk.

Termiske egenskaber 
Betonens formgivende egenskaber har ikke kun givet mulighed for at skabe en unikt, arkitektonisk udtryk som en stejl klippe, men giver også bygningen flere termiske fordele, der minder om dem, der findes naturligt i landskabet. Kølige og lyssky områder bliver beskyttet af de omkringliggende klipper. Derudover er der skabt kølige områder i og omkring bygningen i form af villaens store tagudhæng og kælder.

Den kølige luft bliver ledt op gennem bygningen og giver beboerne et køligt pusterum fra de varme, australske sommerdage. Den termiske masse i betonen sikrer også et stabilt indeklima og beskytter beboerne i sæsonen, hvor de australske skovbrande raser.

”House of the Year 2019”
Sammenspillet mellem materialet beton og det australske landskab var medvirkende til, at Castle Cove House vandt prisen for ”House of the Year 2019” til The World Architecture Festival, der blev holdt i Amsterdam i december 2019. Det er Arkitektvirksomheden Terroir, der har stået for udførelsen af Castle Cove House.
 


Foto: Brett Boardman


Foto: Brett Boardman


Foto: Brett Boardman


Foto: Brett Boardman


Foto: Brett Boardman

 

Relaterede artikler