Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Grafisk beton i skolegården

I 2017 stod den nye Långbrodal Skole i Stockholm klar til at tage imod elever. Nu har de fået en skolegård med grafisk beton.

Foto: Anders Fredriksén 

I 2014 blev det besluttet, at udvide Långbrodal Skolen i Stockholm. Et år efter begyndte udvidelsen og renoveringen af Långbrodal Skolen. Udvidelsen og renoveringen var et større projekt og varede, som planlagt i to år, og den 28. september 2017 blev den nye Långbrodal Skole indviet.

Et nyt toetagers skolehus
Ikke mindre end tre af skolegårdens bygninger blev revet ned og erstattet med et nyt toetagers skolehus, der kan rumme 600 elever. Dermed er det nye skolehus væsentlig større end den tidligere hovedbygning og kan rumme 50 procent flere studerende.

Grafisk beton
Den nye skolebygning er 15 meter høj og opført i hårdfør beton. Bygningen bærer en blotlagt betongavl i grafisk beton med kunstneriske ornamenter som eksempelvis fantasifulde dyr og mønstre udført af kunstneren Rebecka Bebben Andersson.

Den grafiske beton udsmykning giver skolebørnene mulighed for at gå på opdagelse og skabe fantasifulde historier. Kunstværket hedder "No Smoking!", men det skal ikke begrænse eleverne i at fortolke deres eget budskab. Udsmykningen lægger nemlig op til, at eleverne skal tænke stort uden begrænsninger. Rebecka Bebben Andersson håber endda, at kunstværket vil bruges i undervisningen og skabe livlige diskussioner mellem eleverne og lærerne.

Rebecka Bebben Anderssons kunstværk er inspireret af de tegninger, som hun selv lavede, dengang hun gik i skole. På den måde kombineres ubestemte dagdrømme med permanent beton.

Arkitektoniske træk
Den nye skolebygning er designet af Aperto Architects, som har skabt en håndfuld arkitektoniske træk. Skolebygningen giver blandt andet masser af dagslys og rummelige sekvenser. Desuden er skolebygningen designet ud fra et moderne karaktertræk, og filosofien bag designet var "Bæredygtig intern og ekstern, bæredygtig over tid". Bygningen afspejler skolens værdier og fokuserer på udviklingen og fremskridtene hos skoleeleverne.



Den grafiske beton udsmykning giver skolebørnene mulighed for at gå på opdagelse og skabe fantasifulde historier.



Rebecka Bebben Anderssons kunstværk er inspireret af de tegninger, som hun selv lavede, dengang hun gik i skole.

 

Relaterede artikler