Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

I mosaik-stjernens tegn

Pladsen foran den nye bygning til Business and Social Sciences på Aarhus Universitet er udsmykket med mosaikstjerner i betonelementer.

Rikke Ravn Sørensen har stået for udsmykningen af pladsen foran den nye bygning til Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.

– Min vision var, at pladsen skulle være markant, men samtidig fleksibel, og med fleksibel mener jeg tilgængelig. Samtidig var der et ønske om, at udsmykningen, ud over kunstneriske kvaliteter, også skulle tilbyde siddemuligheder på pladsen, fortæller Rikke Ravn Sørensen om projektet, der fik stjernen som motiv.

Syrefaste fødder og fiberlys
Skulpturprojektet består af 4 stjerner, som står i relation til hinanden, ligesom stjernerne i et stjernetegn. Skulpturerne er støbt i lys grå højstyrkebeton, og hævet 6 cm fra underlaget og lagt på syrefaste fødder og neoprengummi. Der er monteret sidestrålende fiberlys under skulpturerne, som lyser svagt, når pladsen er mørk. Hvert element vejer 1,6 tons (uden armering), og de rejste elementer er samlet med en kraftig, rustfri armering.

Krop og bevægelse
Ifølge Rikke Ravn Sørensen skal udsmykningen tale til både brugernes og arkitekturens krop. – Skulpturerne er støbt i beton, ligesom de fliser de står på. Siderne på stjernetakkerne har samme mål som fliserne på pladsen. Betonskulpturerne vokser på den måde op af underlaget.
 

Læs hele artiklen i Magasinet BETON-1 2018