Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Slanke broer og in-situ går godt i spænd

Elementerne vinder indpas i byggeriet af de mindre broer, men in-situ hersker stadig næsten suverænt i de større brobyggerier, hvilket ikke mindst skyldes den danske tradition for slanke, arkitekttegnede broer.

Med en portefølje på 2.464 større og mindre broer som er en essentiel del af vejnettet i hele Danmark, er Vejdirektoratet selvsagt en meget stor aktør, når det handler om etablering og vedligeholdelse af broer. Ifølge en opførelse fra sidst i 2016 er andelen af store broer med et frit spænd over 10 m og med broplade af elementer nogenlunde konstant, dog med en svagt faldende tendens i de 291 broer, der er opført i de forudgående 10 år. Kigger man på de små og mellemstore broer med spænd mellem 2 og 10 m, er der derimod en markant stigning i elementbroer. Hvor 17,2 procent af alle de eksisterende 1.023 broer har brodæk af elementer, er tallet hele 38 procent for de seneste 10 års 100 opførte broer.

– Diskussionen om in- situ eller elementer har vi jo haft i mange år – begge typer har fordele og ulemper, men som bygherre går vores præferencer i retning af god kvalitet, høj sikkerhed under opførelsen og lave driftsomkostninger snarere end på typen, siger Niels Højgaard Pedersen, der leder Vejdirektoratets afdeling for bygværker.

Arkitekttegnede broer
– I Danmark har vi en fin tradition for arkitektdesignede, slanke, efterspændte broer. Det er nogle æstetiske løsninger i en kvalitet vi godt kan være stolte af, og som harmonerer godt med vores tradition for at bygge in-situbroer. Hver bro er unik, og ofte med skrå flader eller åbne strukturer, som er bedre egnet til in-situ end til elementer, og jo større broen er, jo sværere er det at bruge elementer, siger Niels Højgaard Pedersen.
 

Læs hele artiklen i Magasinet BETON-1 2018 

Relaterede artikler