Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Før 1890’erne - Den uarmerede beton

Uden cement ingen beton. Råmaterialerne findes i naturlig form, og betonbyggeri går helt tilbage til romerne, men hvordan var den tidligere betonproduktion i Danmark?

Foto: Lars Schmidt for Realdania

Den portland-cement, som vi i dag forbinder med beton, blev opfundet i begyndelsen af 1800-tallet, da man begyndte at kunne brænde og styre brændingen af uren kalksten og mergel ved meget høje temperaturer.

Det gav cement, som kunne hærde under vand og fugtige forhold og havde en meget høj trykstyrke. I Danmark var der rigelige råstoffer til fremstilling af både cement og beton, som tidlig blev en vigtig industri. Noget af den tidligste beton i Danmark findes i fundamenter, landbrugsbygninger, facadeornamenter og ikke mindst de københavnske fæstningsanlæg, der var 1800-tallets absolut største anlægsarbejder i Danmark.