Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Beton og biodiversitet

Betonmagere, struktører, ingeniør-, arkitektur- og designstuderende mødtes på årets betonworkshop i Aalborg, hvor de brugte hinandens kompetencer til sammen at skabe unikke betonelementer.

Tekst: Thomas Møller, journalist
Foto: Martin Schubert

Efter sidste års stærkt reducerede udgave på grund af coronapandemien var betonworkshoppen tilbage for fuld styrke, da AMU Nordjylland i ugen efter efterårsferien for 17. gang var vært for arrangementet. Her mødtes betonmagere og struktører med ingeniør-, arkitektur- og designstuderende fra Aalborg Universitet for at arbejde sammen om tilblivelsen af et betonelement.

Med det årlige arrangement ønsker  arrangørerne at bygge bro mellem håndværkere og akademikere i fremtidens betonbyggeri. Gensidig forståelse, godt samarbejde og evnen til at bruge hinandens faglige kompetencer var derfor vigtige ingredienser i det tværfaglige møde, der igen i år blev rost af begge parter.

Årets tre temaer var ”Biodiversitet og børn”, ”Biodiversitet i byen” og ”Biodiversitet i naturen”. Desuden fik fem grupper til opgave at fremstille betonelementer til et nyanlagt område ved Vejgaard Kirke, hvor der skal være plads til refleksion og samtale.

Læs hele artiklen i magasinet BETON 4-2021




Vinderen i kategorien ”Biodiversitet og børn” blev den simplificerede krokodille, der ligger på lur i det høje græs. Gruppen har ønsket at skabe et legemøbel, der taler til børns fantasi, og som de kan interagere med.


Træstubben vandt i kategorien ”Biodiversitet i naturen”, hvor dommerne fremhævede elementets evne til at ændre form, afhængig af hvilken vinkel man ser det fra.


Svampen vandt kategorien ”Biodiversitet i byen”. En havde gruppen gravet et hul i sandet og lagt plastik ned i hullet. Derover svævede en tragtformet konstruktion skabt af 48 træpinde med en træplade i hver ende. Ligesom den krøllede plastik skabte et spil på svampens hoved, gjorde trælisterne det samme på stilken, da betonen blev hældt ned i konstruktionen.


Der skal være plads til refleksion og samtale i det nyanlagte område ved Vejgaard Kirke, og det understøtter vinderelementet i den kategori. Det dekonstruerede kors er genfortolket som en samtalebænk, hvor den midterste del fungerer som et bord.

 

Relaterede artikler