Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Skulpturel udbygning af bunker

En betonbunker på Odder Højskole er blevet til et udvidet skulpturelt værk med kunstneren Esben Klemann som skabende kraft.

Der var engang en betonbunker. På Odder Højskole. Men den er nu et element i et skulpturelt værk, der rejser sig op fra jorden i en organisk form, der strækker sig mod himlen. Værket står hævet over den omkringliggende parkeringsplads, og er et synligt pejlemærke i hele området, hvor man på afstand tror, at der er tale om en opstillet skulpturel bearbejdning placeret på en lav bakketop. Når man kommer tættere pa, opdager man, at værket også er en del af en anden betonkonstruktion under jorden.

– Det, som man troede var en almindelig skulptur, viser sig altså at bevæge sig ned under grundplan gennem skakten der fører ned til indgangen til det smukke bunkerrum, der jo rummer en hel masse associationer i sig selv, fortæller kunstneren Esben Klemann om værket, og uddyber videre om processen:

– Vi fjernede loftet i bunkerens trappeskakt, og opsatte en støbeform af forskallingsbrædder, krydsfinér og lægter. Formen blev sikret med et sammenspændingssystem yderst. Inde i formen opbyggede jeg et rektangulært rum foret med forskallingsbrædder på alle fire sider, og hvor der var relief af amorfe, bløde udskæringer i flamingo. Formen blev herefter fyldt med beton, fortæller Esben Klemann.

Læs hele artiklen i Magasinet BETON-3 2018.

Relaterede artikler