Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Dansk Beton har samlet hundredevis af eksempler på fremragende betonarkitektur på læringsportalen synligbeton.dk. Eksemplerne kommer dels fra lærebogen Dansk Betonarkitektur, dels fra en tidligere hjemmeside, som Teknologisk Institut hidtil har stået bag.

Besøg synligbeton.dk

På synligbeton.dk præsenteres omkring 100 betonarkitekturprojekter, der bl.a. viser hvordan betonelementer, in situ-beton, farvekombinationer og teknikker som fx robotfremstillede forme og graphic concrete er med til at skabe en helt unik og beundringsværdig betonarkitektur og betonoverfalde. Derudover rummer portalen en samling af gratis vejledninger og viden om teknik, design, udførelse, drift og vedligeholdelse af betonbyggeriet. 

Dansk Betonarkitektur er med
En del af indholdet på synligbeton.dk er centreret om indholdet fra lærebogen Dansk Betonarkitektur, der udkom i 2018 på Forlaget Vandkunsten efter initiativ af Dansk Beton. En anden og stor del af de ca. 100 projekter stammer fra den oprindelig portal, synligbeton.dk, og desuden er der tilføjet nye projekter til portalen.

Fakta om synligbeton.dk
Lancering: 2007
Relancering: 2019
Baggrund: Portalen blev udviklet i forbindelse med et treårigt forskningsprojekt ’Den Synlige Betonoverflade’
Samarbejdspartnere: Teknologisk Institut, Dansk Beton, Realdania, Aalborg Portland, Betonelement-Foreningen, Arkitektskolen Aarhus, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, MT Højgaard, Bascon, Dalton Betonelementer, Betonelement, Skanska Danmark, Vejdirektoratet, Niras, Dall & Lindhardtsen, Hi-Con, PERI Danmark og Paschal-Danmark.

Besøg synligbeton.dk