Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Det bliver svært at komme uden om kalk

Den nye betonstandard DS/EN 206 DK NA giver mulighed for at anvende kalkfiller til beton. Dette medfører flere fordele - blandt andet et mindre CO₂-aftryk.

  - Det er meget aktuelt lige nu på grund af den nye betonstandard, der åbner op for øget anvendelse af calciumcarbonat. Men det handler også en del om den aktuelle klimadebat og snak om grøn beton, hvor kalken har et meget mindre CO₂-aftryk end cement, så derfor er der naturligvis noget ekstra opmærksomhed herom, fortæller Poul Licht, salgschef hos Omya.

De tre vigtigste mineralske fillermaterialer er flyveaske, formalet højovnsslagge og kalkfiller. I denne sammenhæng mener Poul Licht, at kalken langt hen ad vejen er blevet overset som selvstændig filler.

  - Calciumcarbonat har en lang række gode egenskaber, som der hidtil ikke har været så stor opmærksomhed omkring. Betonens flydeegenskaber kan optimeres, og samtidig kan partikelkurven også optimeres. Dermed kan betonen gøres mere kompakt – herved får man blandt andet en styrkeeffekt, og man mindsker behovet for efterbehandling. Man kan hurtigere skabe en tæt overflade, og så er der en anden markant fordel: nemlig et farveaspekt, hvor betonen bliver mindre grå. Det betyder især noget i de tilfælde, hvor man ønsker, at betonfladen skal fremstå anderledes, for eksempel ved en indfarvet overflade. Her vil anvendelsen af kalk indebære, at farven kommer til at fremstå en hel del mere klar, fremhæver Poul Licht.

Du kan læse resten af artiklen i den nyeste udgave af magasinet Beton


Relaterede artikler