Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Grøn beton i praksis

Unicon har leveret den grønne beton til demonstrationsprojekterne i Grøn Beton II, og erfaringerne med den nye beton har været gode – standarder og efterspørgsel er dog ikke helt med endnu.

Grøn Beton II, det fireårige udviklingsprojekt der afsluttes omkring 1. marts 2019, har haft deltagelse af mange af betonverdenens vigtigste aktører i Danmark. Både cementproducenten Aalborg Portland og en lang række virksomheder inden for rådgivning, entreprise og produktion, offentlige bygherrer samt forsknings- og undervisningsinstitutioner har været med i det tværfaglige samarbejde fra start til slut. Og det er netop nøglen til projektets succes, mener man hos fabriksbetonproducenten Unicon, der har været med i både projektets styregruppe og projektledelsesgruppe.

– Det her er ikke et rent forskerprojekt, hvor man måske ender med et resultat, der ikke rigtig kan bruges i praksis. Både DTU, Teknologisk Institut, MT Højgaard som entreprenør, slutkunderne i det offentlige og os som underleverandør er med, og det er derfor vi har valgt at deltage i projektet. Vi laver selv projekter med blandt andet genbrug af nedknust beton, men det her projekt indeholder så avanceret teknologi, at vi bliver nødt til at have videnskaben med i form af DTU og TI, siger Teknologichef hos Unicon, Ib Bælum Jensen.

– I projektet tager vi fat i hovedkilden til miljøbelastningen og ændrer dette markant. Når vores kunder også ser ud til at være tilfredse med anvendelsen af produktet, så begynder det at blive kommercielt og miljømæssigt interessant, siger direktør i Unicon, Jan Søndergaard Hansen.

Læs hele artiklen i Magasinet Beton her. 

 

Relaterede artikler