Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Drænbeton og lokal afledning af regnvand

LAR-løsninger kommer til at spille en vigtig rolle i at sikre byområder mod store og pludselige regnmængder, og et vigtigt element er permeable belægninger som drænbeton.

LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand eller Lokal Anvendelse af Regnvand) har været fremme i Danmark siden starten af 1990’erne, men det er først med de senere års ekstreme regnskyl og skybrud, at der for alvor er kommet fokus på anvendelsen. LAR dækker over en mængde forskellige løsninger rent praktisk, men bygger grundlæggende på forsinkelse og nedsivning af regnvandet, så det ikke overbelaster det lokale kloaksystem, og ikke skaber oversvømmelser i lokalområdet.

Spireprojekt om drænbeton
På Teknologisk Institut er Seniorprojektleder Gitte Normann Munch-Petersen i gang med et InnoByg Spireprojekt, hvor samarbejdspartnerne er Fabriksbetonforeningen, Teknologisk Institut, Unicon, Betonværket Brønderslev og DTU.

- Vi har fået en lille portion penge til at undersøge de holdbarhedsmæssige aspekter omkring frost og permeabel beton. Den slags beton har været brugt rigtig meget i USA og i blandt andet Holland og Kina, men i Danmark har vi nogle frost/tø-cykler, som kan skabe bekymring. Vi er i fuld gang med tests, hvor vi arbejder med danske materialer, og vores målgruppe er især fabriksbetonforeningens medlemmer. Hvis vi skal videre med det her materiale, så er det helt grundlæggende, at vi finder ud af, om vi kan styre det her produkt frost-/ tømæssigt, så vi skal udvikle nogle frosttests, som er brugbare, forklarer Gitte Normann Munch-Petersen. 

Læs hele artiklen i Magasinet BETON-2 2018