
Miljøvaredeklarationer
Som verificeret dokumentation af fabriksbetons miljømæssige egenskaber kan miljøvaredeklarationer - eller EPD’er som de hedder på engelsk – anvendes.
Som en del af branchesammenslutningen Dansk Beton har Fabriksbetonforeningen i samarbejde med Teknologisk Institut fået udarbejdet fire forskellige branche-EPD’er med hver 2-3 forskellige variationer af samme produkt – i alt 10 forskellige datasæt. Branche-EPD’erne repræsenterer en række almindelige betontyper og præsenterer gennemsnitlige branche-værdier for miljøpåvirkninger for fabriksbeton. Disse kan frit anvendes som vejledende værdier.
Der er desuden udviklet et beregningsværktøj, der gør det muligt for alle Fabriksbetonforeningens medlemmer at udarbejde miljøvaredeklarationer for alle producerede betontyper og til helt konkrete projekter. Såfremt specifikke værdier ønskes i et særligt projekt, kan disse rekvireres ved at kontakte Fabriksbetonforeningens medlemmer.
Baggrunden og forudsætningerne for Miljøvaredeklarationer og Livscykusvurderinger (LCA) kan ses på EPD-Danmarks hjemmeside, hvor branche-EPD’erne også findes: Hvad er en EPD? Hvad er en Livscyklusvurdering?
Da der hele tiden kommer nye og mere repræsentative datasæt for de delmaterialer, der indgår i beton, har Dansk Beton - Fabriksbetonforeningen udgivet opdaterede datasæt over branche EPD’erne i foråret 2021.
Se Miljøvaredeklarationerne for de fire forskellige produkter (P-beton, M-beton, A-beton og E-beton) herunder.

EPD for P Beton, 1. revision
Nummer: MD-20011-DA_rev1
Revision: 1. revision
Udgiver: Fabriksbetonforeningen
Udstedt: 15. marts 2021
Udløber: 20. juli 2025

EPD for M Beton, 1. revision
Nummer: MD-20012-DA_rev1
Revision: 1. revision
Udgiver: Fabriksbetonforeningen
Udstedt: 15. marts 2021
Udløber: 20. juli 2025

EPD for A Beton, 1. revision
Nummer: MD-20013-DA_rev1
Revision: 1. revision
Udgiver: Fabriksbetonforeningen
Udstedt: 15. marts 2021
Udløber: 20. juli 2025

EPD for E Beton, 1. revision
Nummer: MD-20014-DA_rev1
Udgiver: Fabriksbetonforeningen
Revision: 1. revision
Udstedt: 15. marts 2021
Udløber: 20. juli 2025