
Frederikshavn Havn får beton-makeover
Planlagt havneudvidelse giver plads til tonstunge skibe i nye omgivelser.
Med sin centrale placering mellem Nordsøen og det Baltiske Hav er Frederikshavn Havn et maritimt knudepunkt, men havnens størrelse har indtil nu tilladt kun 40 % af områdets skibe at lægge til kaj. Det bliver der nu lavet om på, og fra 2018 vil havnen kunne byde langt flere besøgende skibe velkommen i nye, rummelige omgivelser.
6.000 m2 beton i støbeskeen
Med havneudvidelsen følger to spritnye molehoveder og en 600 m lang betonkaj, hvor skibe på op til 300 m kan manøvrere sikkert til land. Betonen bliver der ikke sparet på: Over 6.000 m2 beton skal blandes, formes og støbes for at give liv til det nye havnebassin.
Hele projektet kommer til at runde 550 mio. kr. og står færdig i 2018.
Læs mere om udvidelsen af Frederikshavn Havn i magasinet Beton nr. 3/2016.