Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Bellahøj i nye klæder

De ikoniske højhuse i Bellahøj undergår i disse år en renovering. Projektet viser vej til, hvordan man kan renovere og efterisolere gamle betonbyggerier, samtidig med at den originale arkitektur og særpræg fastholdes

Foto: Torben Eskerod 

Bygningen af højhusene i Bellahøj ved København var en kraftpræstation i efterkrigstidens ressourcefattige Danmark, og indvarslede en ny tid og en helt ny måde at bygge på. Københavns Kommune havde meget længe haft planer om at bygge boliger på Bellahøj, den højeste bakke i Københavnsområdet, men først i 1944 vandt de unge arkitekter Mogens Irming og Tage Nielsen den udskrevne konkurrence om en helhedsløsning og bebyggelsesplan for området.

Bygherrer blev de fire boligselskaber AKB, fsb, AAB og KAB/ SAB, som valgte hver sit arkitektfirma til at forestå den egentlige projektering. De 28 punkthuse med i alt 1.300 boliger er på mellem 8 og 13 etager, og ligger spredt ud i et parklignende landskab. Selve opførelsen fandt sted fra 1950-1955.

I 2014 blev en ny konkurrence udskrevet af de fire boligselskaber i samarbejde med Københavns Kommune og Kulturstyrelsen; denne gang med det formål at udvikle løsninger for, hvordan man ville kunne renovere og opgradere Bellahøj. Konkurrencen blev under titlen ”Bellahøj genfortælles”, vundet af et team bestående af Henning Larsen Architects som totalrådgiver sammen med ERIK arkitekter, GHB Landskabsarkitekter, Orbicon og Rekommanderet. Ligesom ved byggeriet af Bellahøj har boligselskaberne valgt hver deres rådgiverteam til at gennemføre de konkrete renoveringsprojekter, henholdsvis JJW Arkitekter og Wissenberg, Mangor & Nagel og Oluf Jørgensen samt Arkitema og Niras, der arbejder med to områder.

Læs resten af artiklen i den nyeste udgave af magasinet Beton.


Relaterede artikler