Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Den synlige beton

Betonarkitektur er på vej tilbage efter mange år i skammekrogen, mener arkitekt Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut

Faglig leder på Teknologisk Institut, arkitekt MAA Thomas Juul Andersen, står som medforfatter på bogen Dansk Betonarkitektur. Hans afsnit i Betonhåndbogen er brugt som udgangspunkt for to af bogens kapitler: Den historiske indledning og et appendiks, der handler om betonens visuelle udtryk og betonoverflader.

Thomas Juul Andersen arbejder til daglig på Teknologisk Institut med betonens teknologiske og arkitektoniske muligheder.

– Betonen er et materiale, som kan noget helt andet end alle andre byggematerialer. Tidligere kunne man kun udnytte dens trykstyrke til især anlægskonstruktioner, selvom romerne også lavede buekonstruktioner, men da armeringen kom til, fik man et materiale, der har styrke i alle retninger. Betonen har den store masse, men nu kunne man også lave den med store spænd, fortæller Thomas Juul Andersen.

– Når jeg taler om betonarkitektur, så er det når betonen enten er synlig i overfladen, eller når betonkonstruktionerne er meget synlige i forhold til bygningens formsprog og struktur, og ikke når facaderne er beklædt med et andet materiale. Selve betonen kan have mange forskellige ansigter. Forskalling med brædder var tidligere den billigste måde at lave en støbeform på, og den metode er senere blevet forfinet, så man bevidst kan bruge plade- eller bræddeforskalling i forskellige størrelser og retninger til at skabe et bestemt udtryk. I starten af modernismen malede man betonen hvid, og i dag refererer flere bygninger støbt med hvid beton til den tidlige modernisme. Hertil bruger man en indfarvet, hvid beton. I de sidste 10-20 år er der blevet mere fri leg med hensyn til det udtryk man gerne vil have frem i betonen, siger Thomas Juul Andersen.
 

Læs hele artiklen i Magasinet BETON-3 2018

 

Relaterede artikler