Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Prisvindende genbrugscenter har slået dørene op

Sydhavn Genbrugscenter har slået dørene op til et genbrugscenter, der kan meget mere end bare at håndtere dit affald.

Foto: Krilov Arkitekter

Sydhavn Genbrugscenter, som vandt Bæredygtige Beton Prisen 2019, har nu slået dørene op for borgere og brugere.

Det skete med snorklipning af den stedfortrædende teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergaard Madsen, og formanden for Amager Ressourcecenter, Susan Hedlund.

Centeret skal fungere som meget andet end en genbrugsstation, hvilket også allerede kunne ses på åbningsdagen. Foruden den formelle del kunne deltagere blandt andet gøre deres cykler forårsklar og lære japanske teknikker til konservering af træ.


Vandt med halvdelen af stemmerne
Sydhavn Genbrugscenter er udover et multifunktionelt genbrugscenter også en prisvinder. Bæredygtig Beton Prisen er en publikumspris, så fra februar til slut marts kunne københavnerne og alle andre stemme på deres favorit blandt tre nominerede projekter.

Interessen for at deltage i afstemningen var stor, men københavnerne satte ind med en imponerende slutspurt og sikrede Sydhavn Genbrugscenter sejren med omkring halvdelen af stemmerne.

Dengang sagde formanden for prisens dommerkomité, Julian Weyer fra C.F. Møller Architechts, følgende om projektet:

- Det er et prisværdigt projekt, hvor man har udviklet et imponerende bæredygtigt koncept, der sprænger alle grænser for brug af genbrugsbeton. Ikke alene har man anvendt 100 procent genanvendt beton som tilslagsmateriale frem for at tilføre nye sten. Man har også for første gang herhjemme brugt genbrugsbeton til udvendige overflader, hvor det udsættes for frost, vand og andre miljømæssige påvirkninger. Det vil sige, at genbrugsbetonen er støbt i aggressiv miljøklasse. Tidligere har genbrugsbeton kun været brugt indendørs. Desuden omfatter bæredygtigheden i projektet solceller, jordvarme, genbrugstræ og genbrug af armaturer til lavenergi LED-belyst og grønt tag på multihuset.

 

Tjek vores Instagram for flere billeder fra åbningen.

 

Relaterede artikler