Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kom foråret i møde og pift haven op med beton

Foråret er kommet, og det er tid til at få gjort haven sommerklar – måske med lidt råt beton? Her får du tre forslag til, hvordan du kan pifte have op med beton.

Beton er råt, holdbart og kræver ingen vedligeholdelse – og er derfor perfekt til at pifte haven op med, nu hvor de lange, lyse sommerdage venter lige om hjørnet. Her får du tre bud på, hvordan du kan sætte dit præg på haven med beton i form af et spejlbassin, en havebænk eller et havebord.

Smukt spejlbassin

Et spejlbassin er fantastisk flot og kan kaste noget magisk over din have, når blå himmel og drivende skyer spejler sig i det blanke vand. IBF har for eksempel lavet et fint spejlbassin, som er støbt i gråt fiberbeton (se billedet øverst på siden).

Rå og enkel havebænk

En bænk er et hyggeligt indslag i enhver have. Brooklyn er en enkel bænk i fiberbeton, der kun bliver smukkere med tiden og ikke kræver det mindste vedligeholdelse. Den er lavet af det danske designfirma Muubs, der er kendt for deres rå og urbane design. Brooklyn fås i lyse- eller mørkegrå samt i mange forskellige længder.


Robust havebord

Er du på jagt efter et nyt havebord, der ikke sådan er til at vælte omkuld, er Vigo et rigtig godt bud. Bordet er støbt i massiv fiberbeton og vejer hele 189 kg. Så måske skal I lige være et par stykker til at løfte det på plads.


 

 

Relaterede artikler