
Håndværkerfradrag til permeable belægninger
Permeable belægninger er kommet med i BoligJobordningen.
Muligheden for fradrag til arbejdslønnen kan motivere flere private boligejere til at etablere en permeabel belægning i indkørslen eller på terrassen. Den reviderede BoligJobordning har fokus på klimasikring og grønne løsninger, og derfor er det nu muligt at få fradrag for etablering af regnvandsløsninger med nedsivning via permeable belægninger.
Mulighed for dobbelt-gevinst
Ud over håndværkerfradraget er det mange steder i Danmark muligt at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget fra det lokale forsyningsselskab, hvis man selv håndterer regnvand på egen grund. Kombinationen af tilbagebetalingen fra forsyningsselskabet og fradraget fra BoligJobordningen gør det muligt for nogle boligejerne at få skiftet belægningen ganske billigt.
Læs mere om de nye permeable muligheder i magasinet Beton nr. 1/2016.